Boganmeldelse i Rejseavisen

De er da vist ret tilfredse med min bog på Rejseavisen 🙂

Læs den originale anmeldelse her.

Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

En ny bog om ruter og vejrforhold, skæve historier samt kulturhistorier og meget andet giver en solid indføring i bjerget Mont Blanc.
Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Mont Blancs overraskelser

Bjergbestigning er også familiesport, store naturoplevelser og godt kammeratskab. Bo Belvedere Christensen, forfatter til Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa, giver i sin bog læseren flere overraskelser samt solid viden om Europas fascinerende bjerg.

Bogen beskriver bjergbestigningsruter, fif til forberedelsen og uundværlig viden om vejrforhold og udstyr.

Derudover er der skæve historier om de første kvinder på Mont Blanc, der klatrede i lange kjoler, og præsident Roosevelt, der valgte at bruge sin bryllupsrejse på at bestige bjerget – uden sin nye hustru.

Bo Belvedere Christensen gør i bogen op med ideen om bjergbestigeren som adrenalin-junkie:

– Som bjergbestigere og klatrere møder vi ofte beskyldningen om, at vi er adrenalinjunkies. Intet er mere forkert – det er ikke farlige situationer, vi søger. Men vi oplever derimod en stor tilfredsstillelse i at gøre noget potentielt farligt til noget medgørligt.

Om forfatteren

I godt 35 år har Bo Belvedere Christensen klatret og besteget bjerge og er dermed en af Danmarks mest erfarne bjergbestigere. Ambitionen er at være den første dansker, der bestiger de 14 bjerge i verden, som er højere end 8.000 meter.

Bo Belvedere Christensen har ledet ekspeditioner til så forskellige bjerge som Aconcagua i Andesbjergene, Kilimanjaro i Østafrika og tre forskellige bjerge i Himalaya.

Han har skrevet en række bøger om bjergbestigning. Ved flere lejligheder har pressen brugt ham som kilde, når ulykker har ramt bjergbestigere.

Bo Belvedere Christensen samler mere end 500 mennesker til sine foredrag.

Bookmark the permalink.

Comments are closed